room1tlc.gif   room1trc.gif

Det første tilbud om job

Den ingeniør fra vejlaboratoriet, som husede projektet i sin nystartede virksomhed må have været nogenlunde tilfreds med mit arbejde og resultatet af projektet, for da vi var ved at være færdige med det, fik jeg tilbudt et job som ingeniør/assemblerprogrammør i hans virksomhed, da han havde en idè om, at avancerede strømforsyninger burde/kunne kontrolleres og reguleres ved hjælp af mikroprocessorer. I betragtning af de alternative fremtidsudsigter i retning af at skulle sidde et eller andet sted som stærkstrømsingeniør og beregne elektriske turbiner, generatorer, transformatorer, og/eller højspændingsledninger - hvilket jeg absolut ikke havde særligt lyst til - så var det et tilbud, der var svært tillokkende.

EDBditis

Jeg havde allerede på det tidspunkt været "bidt af en gal computer" i flere år, og syntes (og det gør jeg sådan set stadigvæk) at det var evigt skægt, at skrive programmer, som fik en, i grunden temmelig dum, samling elektroniske kredsløb til at lystre. Så, efter nogen tvivl med hensyn til det fornuftige i, at have et fast arbejde som ingeniør i et lille firma, hvor:
  - der altid var flere opgaver end hænder og hoveder til at udføre dem,
  - hvor der tilsyneladende konstant var nerver på højkant,
  - samtidigt med at jeg havde et ingeniørstudie, der skulle afsluttes,
så sprang jeg til efter at have fået tilsagn om, at jeg kunne bruge al den tid, jeg selv mente var nødvendig, på studiet, og at jeg ikke ville blive fyret, hvis jeg ikke klarede eksamen efter det førstkommende semester.

Det hører med til historien, at jeg allerede på det tidspunkt havde brugt så lang tid på studiet, at hvis jeg ikke blev færdig i løbet af de to næste halvårs-semestre, så skulle jeg til at søge om dispensation for at få lov at forsætte på studiet. Til alt held havde jeg dog overstået det obligatoriske større eksamensprojekt - som iøvrigt var optakten til/baggrunden for tilbudet om opgaven som programmør på "bump- meter" projektet - og manglede kun nogle få moduler/fag/point, før jeg kunne få mit eksamensbevis som stærkstrømsingeniør.


Hovedside
Mine sider
Lidt om mig selv
Skolegang, studie og deraf ...
Den første programmeringsopgave
Det første job
Held (kontra?) flid
Det er sjovt at programmere
En afsluttende kommentar
CV
room1tlc.gif   room1trc.gif